Du behøver ikke længere have mundbind på, når du går i kirke.
Ligesom restriktionerne i resten af samfundet i øjeblikket bliver lempet, så er kravene for kirkegængere også lempet. Det betyder, der ikke længere er krav om mundbind i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger.
Du skal være opmærksom på at:
- Spritte hænder
- Holde afstand på mindst 2 meter (til kirkegængere du ikke er i husstand sammen med) på kirkebænkene
- Holde afstand på mindst 1 meter ved altergang
- Undgå at røre ved ting, der ikke er nødvendigt
Til fællessang benytter vi kirkens salmebøger, men du er velkommen til at medbringe din egen.
Kirkens personale er klar til at hjælpe med anvisninger, hvis du har brug for hjælp.