Besøg fra Tanzania, torsdag den 23 maj

For menighederne i Houe, Hygum og Tørring er Tanzania ikke bare et land i Afrika, vi har haft besøg af præster fra Tanzania, og i efteråret besøger en gruppe herfra landet.
Den 23. maj bliver det muligt at møde pastor Jovinary Karoro, som kommer fra Karagwe Stift i Tanzania. Han har netop afsluttet et 3-årigt studie i freds- og konfliktforskning og er inviteret til Danmark i forbindelse med Himmelske Dage i Herning, hvor han deltager i forskellige paneldebatter, og hvor man kan møde ham i Danmissions telt på Mulighedernes Marked.
Inden deltagelsen i Herning holder han møder forskellige steder, hvor han taler om hvad kirkens rolle er i konflikter – i det små, i familien, i menighederne og også mellem folkeslag. Han vil dele sine overvejelser med os, set i forhold til den virkelighed han og kirken i Karagwe står i. Karoro taler på engelsk, men med oversættelse til dansk.
Alle er velkomne. Mødet begynder kl. 19.00, og der bliver serveret en kop kaffe/te og brød.

Pastor Jovinary Karoro,