
Babyer (2-11 måneder) og voksne får her et helt særligt nærvær med hinanden gennem salmer og sange, sansestimuli, smårekvisitter og bevægelse.
Kirkens rum giver sin helt egen ro til alle midt i hverdagens travlhed og uro.
Man kan være med både som helt ny og førstegangsforældre, eller hvis man har været med før.
Selv om spædbørn ikke kan synge salmer, oplagres de sange, barnet hører igen og igen som spæd, i hjernen. Forældre kan bruge sangen til at skabe en god og tryg stemning ved puttetid, eller til at give ro og tryghed til det urolige barn eller synge og nynne med det glade barn.
At synge sammen er nærvær og fællesskab – og styrker samhørigheden mellem barnet og den voksne. Det kræver ikke nogen særlig god sangstemme, for barnet elsker sin fars og mors stemme.
Programmet vil i en periode indeholde de samme salmer, oftest 1 vers fra hver, så børnene kan lære dem at kende og genkende dem. Salmerne skal vugges, danses og leges ind. Vi skal også bruge forskellige rekvisitter.
Vi slutter af med lidt at spise og drikke og måske en ekstra fællessang.
Babysalmesang er 10 tirsdage fra kl. 10-11.30, første gang tirsdag d. 26. september.
Afslutning sammen med ”Salmer & Sanser” søndag d. 10. december i Hove kirke.
Efter jul starter salmesang for babyer op igen tirsdag d. 9. januar 2024, kl. 10.00.
Personerne bag:
Det er organist Sussi Robinson som står for Babysalmesang og Salmer og Sanser sammen med Lasse Skovbakke ved klaveret.
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Har man som forældre ikke selv mulighed for at være med, kan en anden voksen, evt. bedsteforældre, komme sammen med barnet. Man kan tilmelde sig på forhånd eller møde op på dagen.
Kontakt gerne: Sussi Robinson
24 48 47 39
famrob@privat.dk
Kirkerne bag:
Houe, Hygum og Tørring sogne:
Sognepræst Iben Tolstrup – ITO@km.dk
Vandborg-Ferring og Fjaltring-Trans sogne:
Sognepræst Heidi Røn – HRP@km.dk
Lomborg-Rom, Dybe og Ramme sogne:
Sognepræst Henning Bjerg Mikkelsen – HBMI@km.dk